Episode 10: Opgaver i Fællesskab – Er den faglig identitet og stolthed i fare?
I andet afsnit af podcasten om Opgaver i Fællesskab taler vi om faglighed og især den medfølgende kultur, identitet og stolthed.
Det kan være meget følsomt og skal håndteres nænsomt, når det udfordres i tværfaglige teams.
Men vi taler også om, hvordan uddannelserne indenfor sundhedsfagene skal være endnu mere tværprofessionelle og praksisnære for at sikre større fleksibilitet.
Opgaver i Fællesskab blev grundigt drøftet, vendt og drejet på kongressen ’Nordjysk Topmøde om Opgaver i Fællesskab’ den 27. april 2023, hvor deltagere fra alle dele i og omkring sundhedsvæsnet deltog og kom med deres input til den kommende dialog om metoden.
I denne podcastserie på fire episoder udforsker vi den ny tilgang til sundhedssektoren, der skal forbedre patientpleje, arbejdsflow og trivsel for Region Nordjyllands dedikerede medarbejdere.
Medvirkende:
Pia Jødal Næss-Schmidt, næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland.
Kristina Kristoffersen, rektor for professionshøjskolen UCN
Majbritt Bøgh Riis, indtil for nylig ledende oversygeplejerske på Aalborg Universitetshospital – nu oversygeplejerske i Region Midt.
Øvrige medvirkende:
Tina Koch, Afsnitsledende bioanalytiker på Patologisk Anatomisk Institut på Regionshospital Nordjylland
Carina Lehmann Johansen, bioanalytiker på Diagnostisk Afdeling på Regionshospital Nordjylland
Søren Valgreen, formand for Region Nordjyllands Udvalg for Uddannelse, Arbejdsmiljø og rekruttering og medlem af Sundhedsudvalget
Charlotte Birkmose Rotbøl, lægefaglig direktør på Regionshospital Nordjylland
Vært og tilrettelægger: Charlotte Ostertag