Ufrivillig abort - Blødning
Det er helt normalt at begynde at bløde, lige så snart du har startet den medicinske behandling. Blødningsmængden varierer alt efter, hvor langt du er henne i graviditeten. Nogle bløder meget på kort tid, andre bløder lidt over flere dage.
Udover blødning vil du også kunne se graviditetsmateriale som foster, moderkage og graviditetssæk. Hvad, du ser, afhænger af, hvor langt du er henne i graviditeten.
Hvid du får perioder efter aborten, hvor du bløder kraftigt, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge eller lægevagten. Det kan være tegn på, at din livmoder ikke har tømt sig helt.